Racerbanen Historien

De største og mest velkendte racerbaner i dag har hver deres historie. I Danmark er der kørt meget race på Roskilde Ring, Padborg park, Jyllandsringen og Ring Djursland. Historien bag hver racerbane byder på blod, sved og tårer både under opbygningen, men ikke mindst for kørere der har givet sig til at køre rundt på banen.

Roskilde Rings historie sluttede tidligere end de andre, da sidste løb blev kørt i 1968. Det betød også dens mest velkendte periode for den 1380 meter lange bane var fra 1955 indtil sidste løb i 1968. Det var en besynderlig bane, som bød på 14 meter elevation, da den var bygget ovenpå en gammel grusgrav. I sin tid kunne Formel 1-racerbilerne opleves , men nu går håbet på at de atter kan ses på Sjælland hvis en bane bliver godkendt inde i København.

Ring Djursland med sin længde på 1750 meter har DTC som sit hovedløb. Banen byder på mange udfordringer, som du kan følge i dette klip. Banen bliver desuden brugt som køreteknisk anlæg. Ligesom Roskilde Ring byder banen på 15 meters elevation. Banen blev bygget i 1965, og har set både glædestårer og et vel af frustrationer.

Jyllandsringen er endnu en bane som har givet folk både held og uheld, fx denne video hvor Elgaard bliver ramt af uheldet i DTC. Banen blev indviet i 1966 og med sin længde på 2,3 km og 20 sving er banerekorden på 1.05,22 min sat af Kevin Magnussen som i dag kører formel 1.

Padborg park er endnu en dansk bane som blev åbnet i 2003 på en flyveplads. Banen er 2,15 km lang og har 9 sving. De ligger asfalt til blandt andet DTC, og er i stand til at vække danskernes køreglæde også udenfor kørebanen.

I de tidlige tyvende århundrede begyndt det at blive interessant med baner hvorpå man kunne køre ræs, for nu var bilen og motorcyklen opfundet. Før denne tid foregik det meste ræs med heste. En af de første racerbaner der blev påbegyndt var Narragansett Park, i Cranston USA, dette byggeri begyndt allerede i 1896. Den berømte bane Indianapolis Motor Speedway åbnede i 1909. I starten var det hovedsageligt på motorcykler man kørte løb, og da man dengang ikke lagde asfalt foregik det på en overflade af træplanker. Dengang var sikkerheden meget lav, og tæt på ikke eksisterende, hvilket gjorde motorsport til en farlig hobby for både kører og tilskuere.